Selvom tænder og knogler har et par grundlæggende ligheder, er de faktisk ret forskellige.
Tændernes ydre struktur kaldes emalje / foto depositphotos.com
Ved første øjekast minder tænder meget om knogler: Begge er hårde, hvide og rige på calcium, men de betragtes ikke som en del af skelettet. Om det skriver Live Science.
Det bemærkes, at på trods af at tænder og knogler har et par grundlæggende ligheder, er de faktisk ret forskellige.
Den største lighed mellem de to ligger i deres sammensætning: et hårdt væv, der består af mineraler som calcium, fosfor, fluor og magnesium. På molekylært niveau danner disse mineraler en hård krystallinsk struktur, der gør både tænder og knogler meget hårdere end noget andet i kroppen.
“Det er mineraliseret væv. Men der hører lighederne op,” siger Dr. Edmond Hewlett, professor emeritus ved UCLA School of Dentistry.
En af grundene til, at tænder ikke betragtes som en del af skelettet, siger han, er, at tænder har en helt anden funktion end knogler. Tændernes vigtigste funktion er at hjælpe med at fordøje den mad, der kommer ind i fordøjelseskanalen, selv om de også er vigtige for taleapparatet.
Samtidig har knogler forskellige funktioner. De giver struktur og støtte til kroppen og skaber fastgørelsespunkter for vores muskelsystem. De beskytter også vitale organer og giver fastgørelsespunkter til vigtige kropsdele som hjerte og lunger. Desuden fungerer knoglerne som “fabrikker” for produktionen af røde og hvide blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen og spiller en vigtig rolle i immunsystemet.
Interessant nok overlapper tændernes og knoglernes funktioner hinanden til en vis grad. Kæbeknoglerne hjælper f.eks. med at støtte tænderne og er vigtige for at kunne tygge.
“De arbejder sammen, men de eksisterer hver for sig,” siger Hewlett.
Tand- og knoglestruktur
Det er vigtigt, at knogler og tænder er opbygget forskelligt. Tændernes ydre struktur kaldes emalje – det er et tyndt lag af mineraliseret væv. Emalje er det hårdeste stof i kroppen, og det får sin styrke fra tætpakkede krystaller, der består af en blanding af calcium og fosfat.
Under emaljen findes dentin, en type mineraliseret væv, som er lidt blødere end emaljen, men stadig hårdt. Dentin udgør det meste af tandstrukturen og indeholder små rør, der indeholder blodkar og nerveender. Tandens kerne består af en geléagtig substans kaldet pulpa, som indeholder mange blodkar, der forsyner tanden med næringsstoffer, og nerver, der er ansvarlige for følsomheden.
Knoglernes struktur er på den anden side helt anderledes end tandens. De er dækket af et meget tyndt og sejt ydre lag kaldet periosteum, som indeholder de blodkar og nerver, der er nødvendige for vævets vækst og heling. Det næste lag består af hårdt, kompakt knoglevæv. Inde i knoglen findes det spongiøse væv, en svampet substans med små huller, som indeholder knoglemarven, hvor der produceres nye blodceller.
I modsætning til tænder er knogler gennemsyret af nerver og blodkar både indvendigt og udvendigt. Det skyldes, at knogler er levende væv, mens tænder ikke er det, og det er en af de vigtigste forskelle mellem de to.
Det bemærkes, at tænder dannes under den intrauterine udvikling og i den tidlige barndom af specialiserede celler kaldet ameloblaster og odontoblaster, som danner lag af emalje og dentin, der hærder med tiden. Når denne proces er afsluttet, dør de celler, der danner emaljen, hvilket betyder, at hvis en tand knækker eller flækker, vil det tabte væv ikke blive gendannet. Selv om pulpaen inde i tanden består af levende væv, kan den ikke bidrage til regenerering af disse ydre lag af dentin eller emalje.
Knogler er på den anden side dynamiske strukturer, der konstant fornyer sig selv. De indeholder et netværk af blodkar, nerver og levende celler kaldet osteoblaster og osteoklaster, som henholdsvis opbygger ny knogle og nedbryder gammelt væv. Denne konstante udveksling gør det muligt for knoglerne at smelte sammen efter et brud og tilpasse sig ændringer i kroppen, f.eks. ændringer i stressniveau eller aktivitet. Faktisk fornyes det meste af det voksne skelet fuldstændigt ca. hvert 10. år.
Tandpleje
Det har længe været bevist, at fluor i tandpasta kan styrke tandemaljen. Nu har forskere opdaget et stof, der kan beskytte mod huller i tænderne og reparere tidlige skader endnu bedre end fluor. Det findes i menneskehår.
